Om Havørredens Hemmeligheder Del 2

Artikel serie:

Om Havørredens Hemmeligheder • Bag kameraet

af Niels Vestergaard

Del 2:

Når alle planer ændres

Alle mine film er naturligvis planlagt, og absolut ingen af dem går som planlagt!


Men til den type film jeg laver, er jeg alligevel nødt til at have en eller form for løs skitse - en synopsis - et lille manuskript. Jeg kan ikke bare tage ud og fiske og filme, når jeg har nogle bestemte ting jeg gerne vil vise. Ofte tager tingene dog en helt anden retning, og nu skal jeg love for at det hele vendte 180 grader!


Det var jo gået godt med vores første optagelser, og vi talte om også at filme noget om fluefiskeri. Thomas er bestemt en meget habil fluefisker. Okay, men så gør vi bare det, så laver vi to film!

Det blev et noget større projekt end vi lige havde gennemtænkt!



En "Game changer"

Næste gang Thomas og jeg skulle filme var i starten af marts, og vi havde sat 3 dage af til optagelser. Den første dag skulle vi fiske en kort strækning i Kertemindebugten, og vi var enige i at give det et seriøst skud med undervandskameraet, så vi ville fiske samme korte strækning hele dagen med undervandskameraet kørende hele tiden. Ligesom vi havde gjort i tidevandsrenden.

Da vi holdt ved pladsen greb Thomas i sidste øjeblik ud og tog fluestangen. – Vi laver noget til fluefilmen, sagde han. Her plejer fiskene at være tæt under land på denne årstid.


Jeg havde lavet forskellige blyfortyngede fødder til kameraet, og vi fik sat det et godt sted. Vi vadede bare kameraet ud, og kablets længde på 33 meter satte en begrænsning for hvor langt det kunne komme ud. Vi fiskede omkring kameraet – 50 meter til hver side. For hver time skulle jeg over til båndstationen og skifte bånd og batterier. De korte øjeblikke jeg kiggede på skærmen var der intet liv derude.


Fiskedagen gik forfærdeligt sløvt, og vi fortrød flere gange, at vi på forhånd havde lagt den plan, at vi ikke ville skifte plads, men fiske ved kameraet hele tiden. Det blev til 6-7 timers fiskeri, hvor Thomas dog fangede et par mindre fisk. Der blev filmet hele tiden, men ikke en filmfiskedag der kunne bruges til noget – troede vi!


Jeg husker ikke, hvad der skete de to øvrige fiskedage - formentlig intet. Men da jeg kom hjem i studiet og skulle se båndende igennem var jeg ikke særligt optimistisk.


De første ti minutter var der ikke noget … men så for helvede … undskyld sproget, jeg husker øjeblikket som var det igår … der kom en kæmpe stime havørreder langsomt svømmende forbi kameraet. Et par minutter senere kom stimen tilbage, forbi - og over kameraet. Jeg har senere talt op til 42 ørreder i den stime. Stimen svømmede simpelthen lige ude hvor Thomas fiskede, og vi så altså ingen fisk i overfladen den dag - men beviset var på film.

Stimen blev mindre i løbet af dagen, men fisk var der hele tiden ude på pladsen.


Det var på moderne dansk en “game changer”. Nu var alt vendt på hovedet. Tænk, at der kunne være så mange fisk derude, og kun nogle få fisk huggede Thomas´ fint fiskede fluer!

Præcis det kapitel blev et af de mest epokegørende i filmene. Jeg har talt med mange lystfiskere der så tydeligt kan huske da de hjemme i sofaen så lige den scene på flimmeren. Lige præcis den scene ændrede fuldstændig deres syn på havørredfiskeriet. Du kan se - eller gense det i Havørredens Hemmeligheder 2, kapitel 3


Nu var der en ny guideline på, hvordan der skulle fiskes og filmes. Vi skulle fiske med undervandskamera hver gang, og vi skulle fiske omkring hvor kameraet stod - op til 100 meter til hver side. Og vi skulle ikke skifte plads, men bruge ihvertfald 4-5 timer på hver strækning. Det var jo nogle lidt hårde regler, som også var ved at knække os til sidst. Der skulle gå nemlig gå 2 år før filmene var færdige.



Alt blev planlagt efter undervandsoptagelserne

Nu var der en plan, og vi kunne gå i gang for alvor. Men jeg bor på Falster og Thomas i Kerteminde, så vi måtte planlægge 2 - 3 sammenhængende fiskedage ad gangen, og jeg overnattede hos Thomas. Det blev til mange gode snakker omkring, hvad vi ville vise i de film.

Men der er altså ikke meget Rock’n Roll over at være kameramand eller lystfisker på sådan nogle film. Det er lange hårde dage - flytte rundt med tungt udstyr - og vejrguder som ikke altid er på vores side. Og det hele blev voldsomt besværliggjort af at undervandskameraet var en vigtig del af konceptet. Vi krævede nemlig klart vand.

 

Når man står på stranden og kigger ud over vandet, kan man jo ofte se bunden overalt, og vandet ser klart ud. Men når kameraet sættes ud, vil man opdage at sigten måske bare er 1,5 - 2 meter når man kigger vandret. Det er i underkanten til at få nogle interessante billeder. Bare at se en havørred der svømmer forbi i grumset vand, er ikke altid spændende og særligt fortællende. Vi vil gerne se fiskene i de flotte omgivelser de lever i. Men vi var nødt til at tage til takke med forholdende, og en gang imellem lykkedes det os, at ramme nogle af de dage, hvor der er rigtig god sigt. Nogle få dage om året, kan der i bedste fald være helt op til 15 - 18 meters sigt langs de danske kyster.


Mit undervandskamera kunne ikke filme om natten, men vi fiskede og filmede natfiskeri. Heldigvis havde undervandsfotografen Lars Laursen netop lavet noget fantastisk video af livet under vandet om natten, og vi ser blandt andet havørreder stå nærmest apatisk stille i vegetationen. Han kunne også vise billeder af det overvældende krible-krable liv der rører sig under overfladen når mørket har sænket sig. Det var super-optagelser der passede perfekt ind i filmene.



Kendskab til pladserne er afgørende

Thomas kender sine pladser fantastisk godt, og han er en meget reflekterende lystfisker. Når han har fanget fisk et bestemt sted, så prøver han at finde ud af hvorfor? Han lagrer alle de mange års erfaring på et godt og sikkert sted i baghovedet. Og når han så står overfor en ny situation finder han alle brikkerne i puslespillet frem.


Derfor er det altid Thomas der bestemmer, hvor undervandskameraet skal stå. Jeg husker tydeligt en fin solrig forårsdag, hvor vi kom ned til et rev han kender ganske godt.

– Hvor skal kameraet stå? spørger jeg. Thomas svarer ikke rigtigt, men begynder at snakke lidt med sig selv.

– Hmm, hvis strømmen var sydgående, ville jeg … men nu er strømmen fra nord, så ville jeg måske … hmm!


Thomas går lidt frem og tilbage på stranden og kigger ud over revet, hvor små solglitrende bølger giver den helt rigtige forårsstemning. Han agerede som en top golfspiller der analyserer situationen på green’en, lige før det afgørende put.

Til sidst retter han sig op, og med overbevisning siger han: – Altså, når der ikke er mere strøm end nu, så mener jeg fiskene plejer at komme fra højre side, og jeg har altid haft en fornemmelse af at de kommer skråt ind mod revet. Jeg tror jeg ved hvor kameraet skal stå, og i hvilken retning det skal pege.

Thomas vader kameraet ud, og vi får det placeret præcis efter hans ønsker. Det var en af de dage med rigtig god sigt i vandet.

Vi fisker 4 timer omkring revet men fanger ikke noget. Bare endnu en af de ture som ikke gav noget i kassen.


Og dog … da jeg så båndene igennem kom der en fantastisk flot stime havørreder, nøjagtig som Thomas havde forudset. De kom ind skråt fra højre. Den meget smukke optagelse blev starten på Havørredens Hemmeligheder 2.

Der var Thomas sør’me heldig med at placere kameraet! Tjaeee … Michael Laudrup var også tit meget heldig. Stolpe ind/stolpe ud … du ved.


Men der var masser af gange, hvor det ikke rigtig lykkedes. En gang prøvede jeg at besøge Thomas i tre dage med hele udstyret, og vi kørte hårdt på … han fangede ikke en eneste fisk på de tre dage, og der var ingen fisk på undervandskameraet. Det var usædvanligt, men en kold nordenvind kan vi altså ikke betvinge.


Vi havde jo gjort det meget besværligt for os selv med det koncept vi havde stillet op. Men efter et par års regelmæssige og koncentrerede optagelser havde vi optaget masser af godt materiale, og var ved at være i hus. Der manglede dog noget ...


Her er det første undervandskamera jeg brugte. De første fødder jeg lavede var alt for lette og spinkle når det 1 kilo tunge kamera skulle stå i dønninger og på glatte sten. Jeg lavede så et 4 kilo tungt stativ, der fungerede de fleste steder.

Det var denne stime havørreder der ændrede alt. Vi vidste jo alle godt at der var fisk derude som var svære at få til at hugge.

Men en hel stime - og så den var derude i alle 6 -7 timer vi fiskede!


Alle vore forestillinger om havørreder ændredes den dag.

 

Det skulle jo senere vise sig, at det overhovedet ikke var en unormal situation vi havde filmet og oplevet.


Scenen kan ses i Havørredens

Hemmeligheder 2, Kapitel 3

Foto fra en fantastisk flot majdag, hvor Thomas både fangede hornfisk og havørred.

Samtidig fik vi nogle utrolige undervandsoptagelser af havørreder der jagede, og Thomas blev overrasket af et marsvin der rullede i overfladen lige bag ham. Også det fik vi på film.


Fra Havørredens Hemmeligheder 2,  Kapitel 5

Fra en nats fiskeri. En smuk sommerhavørred præsnteret i det første morgenlys.


Fra Havørredens Hemmeligheder 1,  Kapitel 6

Det var denne stime der langsomt tonede frem af det fjerne og adstigt svømmede lige ind mod kameraet - fuldstændig som Thomas havde forudsagt og håbet.


Jeg synes, det er en nærmest magisk scene. Den blev brugt i Havøredens Hemmeligheder 4, hvor den kan ses fra 00:34:40

Siden er udgivet af  Wide Open Outdoor  Film

Niels Vestergaard   •   niels@wideopen.dk